Ny i klubben

Få en god start i Midtsjællands Golfklub

Om du er helt ny golfspiller, eller du allerede har DGU kort, er det vigtigt at du bliver taget godt imod. Læs om mulighederne herunder.

Prøvemedlem

Som ny golfspiller kan der være mange spørgsmål der melder sig. Her under har vi samlet en oversigt over noget af det du kunne have brug for at vide.

Hvor lang tid tager forløbet?

Prøveforløbet varer 3 måneder og afsluttes med en praktisk prøve samt en regelprøve. Herefter modtager du dit DGU kort. 

Du har mulighed for at komme på hold enten mandag eller torsdag, hvor der vil være 1 – 1,5 times træning pr. gang. Det er vores PRO-elev der står for træningen. Du er velkommen til selv at træne videre når undervisningen er slut.

Udover den ugentlige træning vil der også være en søndagstræning én gang om måneden. Her vil der efter træningen være spil på 6-huls banen hvor både træner og mentorer deltager.

Du behøver ikke selv at medbringe udstyr. Klubben har udstyr du kan låne under prøveforløbet. Du betaler et depositum og råder over udstyret under hele prøveforløbet.

Hvis du allerede har DGU-kortet

Hvis du allerede har DGU-kortet, står vi klar til at hjælpe dig igang i klubben. Alle nye medlemmer bliver inviteret til et ‘kaffemøde’ i sekretariatet, hvor du har mulighed for at få svar på alle dine spørgsmål.

Se også nyttige links herunder.

Begynderudvalg

Har du yderligere spørgsmål kan du kontakte os på

📧 begynderudvalget@midtgolf.dk